Archive for december, 2019

Yoga og rødvin

Kan man det?? Selvfølgelig kan man det! Yoga, fællesskab – hver for sig… og rødvin. Det går da superfint hånd i hånd med hinanden!

Yoga kan noget helt særligt. Yogaen skaber afspænding, smidighed, balance og bevægelighed i kroppen, giver ro til vores Coronatrætte hjerner – og gør simpelthen bare godt for sjæl og krop. Den efterfølgende hygge med et godt glas vin nydes sammen, men hver for sig – en perfekt tirsdag aften!

I samarbejde med Trine fra QMyoga og Margarita fra Margarita Wines 

inviterer Viborg Netværk dig til:

Yoga og rødvin

Tirsdag den 9. februar 2021 kl. 19.30-21.30

Program:

19.30 – vi mødes online i Facebookgruppen til en times yoga   Er der kamera på: NEJ! – kun på Trine❣️

20.30 – vi hopper på Zoom, hvor vi hver især åbner en flaske vin (se info nedenfor) – her er vi alle på

21.00 – tak for i aften

Skål! Viborg Netværk giver en flaske vin til dem, som deltager i vores yoga og rødvin event. Efter tilmelding kan hente din flaske vin hos Margarita Wines.

Du kan hente din rødvin hos Margarita Wines, når du har tilmeldt dig eventet og senest den 9. februar kl. 16.00.

Aftenens yogasession og efterfølgende rødvinshygge sendes direkte fra Margarita Wines.

Vi glæder os til at se dig online ❣️

VIL DU GÅ GLIP af en fantastisk torsdagsbar i Viborg Netværk? Nej, vel! Vi trænger SÅ meget til at ”komme ud”!

Lahvino og Elwyn Gladstone – og hvis navnet ikke lige ringer, så er det helt forståeligt, men du har helt sikker drukket en af hans ”opfindelser” – nemlig MALFY Gin. Elwyn præsenterer sammen med Lahvino 4 forskellige drinks – alle nogle Elwyn har ”opfundet”!

Elwyns historie er helt i særklasse. Med stor forkærlighed for Amalfi Kysten og deres velsmagende solgule citroner producerede han den første flaske gin tilbage i 2017 – og så er resten historie!

Det Elwyn i særklasse er god til, er branding og story telling. Så der er sikkert også et par “guldkorn” at samle op.

Bemærk det foregår på engelsk.

Du skal tilmelde dig i appen, for at sikre dig en plads – inden den 2/2 kl. 23.59.

Smagningen kommer til at foregå på ZOOM.

Lahvino, Elwyn og jeg, vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen

Helle❣️

QM Yoga og Viborg Netværk pisker ilt ind i din trætte ”kontor-krop”

Trine fra QM Yoga vil de kommende to tirsdage og to torsdage lave yoga for Viborg Netværk (online).
Vi trænger SÅ meget til at få ”iltet” kroppen og hovedet ovenpå en hel dag foran pc’en eller hvor du nu befinder dig under denne lock down!
ALLE kan være med – uanset om du aldrig har set en yogamåtte før eller om du har været ”yogi ”de seneste 20 år! Trine gør det nemlig ikke sværere end det er.
Det eneste du skal have med, ud over din trængende krop, er en træningsmåtte og et bælte/tørklæde på ca. 2 m – og så selvfølgelig en ustyrlig trang til at få frisk ilt til at strømme gennem dine muskler, blod til hjernen og humøret op! Det er nemlig en af ”bivirkningerne” af yoga – du kan ikke være i dårligt humør.
Hvor: Det kommer til at foregå online på Facebook i Viborg Netværk gruppen
Hvornår? Kl. 16.00 – 16.30
Tirsdage:  2/2 og 9/2 og 23/2
Torsdage: 4/2 og 11/2 og 25/2
Er der kamera på: NEJ! – kun på Trine❣️
Og hvis du vil vide mere om Trine, kan du kigge på hende flotte hjemmeside her: https://qmyoga.dk, ligesom du også kan kigge på Trine Facebook side: QM Yoga.
Skynd dig at sætte kryds i kalender og vær klar den 2/2 kl. 16.00 foran din Facebook-skræm.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer.
Kærlig hilsen
Trine og Helle❣️

(Jule)Underholdning med TØRFISK


VIBORG Netværk har fornøjelsen at invitere dig og din ledsager:

TØRFISK – Danmarks ældste boyband fra Thyborøn! Irsk inspireret folkemusik med skæve, finurlige og vedkommende tekster, krydret med vestjysk humor og forblæste mandestemmer! 

Fredag aften bliver den aften, hvor vi “binder” vores julefrokoster “sammen” – her kan vi alle mødes og bliver underholdt.

Det bliver en fantastisk aften med god musik, brede grin og skønt samvær med andre netværkere.

HUSK: MUNDBIND – vi skal bære mundbind ud og ind af salen, som må tages af, når vi sidder!

Mødetidspunkt: den 4-12-2020, kl. 19:00

Aftenen slutter ca. kl.: 21:30

HUSK at melde TIL eller FRA i APPEN

Program:

19.00 – dørene og caféen/baren åbnes (kun mulighed for drikkevarer)

19.45 – 2-3 små indlæg

20.00 – underholdning med TØRFISK

21.30 – TAK for i aften

Du har 2 billetter til aftenen – HUSK at tilmelde dig selv og din gæst på appen, senest den 2. December  kl. 16.00. 

Vi glæder os til en fantastisk aften i godt selskab!

Quizaften hos Lahvino

Viborg Netværk glæder sig til en helt analog spilleaften med højt humør og spilleglade netværkere!

Med efteråret følger hygge, nærvær… og quiz!!

Viborg Netværk inviterer derfor til en quizaften med hygge, netværk, nærvær, grin, snacks og god rødvin.

Arrangementet er uden spisning – men med hyggesnacks og rødvin.

Torsdag den 08. oktober 2020 inviterer VIBORG NETVÆRK dig til 
Koncert med SØS FENGER

Vi kender hende alle sammen, hun har siden 80’erne krydret den danske musikscene med hendes mange skønne, nærværende og lyttevenlige sange, oftest på dansk.